11 fornøjelige Anna Ancher billeder med forklaring til.
Billedet er malet med olie i 1885, og udstillet på Århus Kunstmuseum
Det er som om at Anna Ancher lige har åbnet døren og malet denne unge pige,
som hun normalt ville have stået og ordnet blomster. Så det kan sagtens være en dagligdagssituation.
Pigebarnet står ganske roligt med sin sort-blå kjole ved et lille bord, stedet kan være et bryggers. Billedet er fyldt med harmoni, vi ser bordets vandrette flade brudt af de to døre, som selvfølgelig begge er lodrette. Lyset kommer ind fra venstre side af billedet, vi ser nemlig skyggen til højre for den unge pige, billedet er da også meget lysere på venstre side af den unge pige end på højre side, hvilket gør at hendes hår nærmest skinner og blomsterne bliver lidt mere fremtrædende. Den unge pige står centralt placeret i det gyldne snit.
Billedet er en skitse malet med olie i 1890, og hænger på Skagens museum.
Vi befinder os ved begravelsen af Stine Bollerhus, menneskeskaren omkring kisten sørger over pigens død. Figurerne som helhed er malet med en sort-blå farve, som sammen med den rosa væg udgør et kontrast forhold, som betyder mere for Anna Ancher end den nøjagtige gengivelse af personerne.
Hvis vi lægger mærke til de bagerste personer, så ser vi deres ansigter farvet rosa, rød og endnu mørkere - anskues billedet ekspressionistisk, kan deres unaturlige ansigtsfarve give udtryk for en følelse såsom sorg eller smerte.
Oliemaleri fra 1891, billedet hænger på Skagens Museum.
Anna Ancher overfører en brugt teknik fra pastelfarven til oliemaleriet.
Som på mange andre af Anna Anchers billeder finder vi en hverdagssituation, i dette tilfælde er
Helga Ancher på besøg på Brøndums hotel i den blå stue. Her sidder hun og hækler i mens solen skinne ind ad vinduet.. Hun er nærmest en genstand for fremvisningen af sollyset, der bliver kastet ind fra vinduespartiet. Billedet er fyldt med detaljerer såsom stolenes udsmykning, sollyset som skinner i helgas hår og på gulvtæppet, samt skyggen fra blomsten i vinduet kastet over på væggen. Og så selve vinduespartiet hvor sollyset kommer fra.
Solskin i den blå stue er malet yderst koloristisk og også impressionistisk, fordi
Helga er fuldstændig underordnet i forhold til farvevalg og farvesammensætning og lysets fald i rummet.
Interiør med ung pige foran et spejl,
billedet er malet med olie i 1899; maleriet kan ses på den Hirschsprungske samling.
Billedet her er lidt i stil med Ung pige ordner blomster.
Ligesom på Ung pige ordner blomster, ser vi en pige med ryggen til iagttageren, omgivet af en masse blomster. Der findes også en lignende harmoni skabt af gardinet og vindueskarmen.
Lyset kommer ind fra venstre side og kastes over på vasen, som genspejler sig på kjolen. I gulvet ses der en genspejling af vinduets lys. Genren er impressionisme med begrundelse i lyset og genskær.
Herudover ses hovedpersonen i det gyldne snit.
Interiør med røde valmuer på et bord foran en læsende dame.
Dette Oliemaleri er fra 1905, billedet er udstillet på Skagens kunstmuseum.
Damen som sidder og læser er Lizzy Hohlenberg, hun var en nær ven af Helga Ancher og en dygtig pianist. Lizzy Hohlenberg spillede tit og ofte klaver for familien Ancher, hvor hun specielt praktiserede Mozart.
Billedet er af impressionistisk art, ikke på grund af lyset, som kommer ind fra venstre og skinner både på stolen, gulvet og sofaen, men nærmere stemningen, som kan kaldes en dæmpet impressionistisk stemning, der gør maleriet til impressionisme. Billedet er meget elegant og præcist gengivet med yderst naturtro valmuer. Vi bør også lægge mærke til Lizzy Hohlenbergs ærme som genspejlninger sig i bordets skinnende overflade.
Billedet er uden den store energi og spænding, men snarere lagt an på den elegante – stillestående stemning der eksisterer i billedet.
To piger får undervisning i syning
Dette oliemaleri er fra 1910, maleriet kan ses på Skagens Museum
Dette maleri kan rent genremæssigt sammenlignes med Solskin i den blå stue (1891), da begge billeder er yderst koloristiske, som netop gør sig gældende ved at Anna Anchers primære motiv er lyset og farvevalget. Børnene og lærerinden bliver sekundære og kun en genstand for hendes
lys, farve – studier.
Billedet er et typisk Anna Ancher billede, som så ofte, ser vi få personer gengivet med hendes koloristiske touch, i visse tilfælde impressionistisk, fordi lyset giver billedet en speciel stemning.
Kort om billedet:
Lyset genspejler sig i den ene piges hår. Der ligger en kontrast mellem den hyppigt benyttede rosa / røde farve som hendes bluse bærer, og hendes grønne nederdel.
Billedet centrale figur er lærerinden, nu er det ikke fordi Anna Ancher prøver at diktere et autoritets forhold til lærerinden set fra børnenes side – eller prøver at opstille en samfundsorden, der påpeger, at man som ung skal lytte til de voksne. Men snarere en beskrivelse af en hverdagssituation, med mulighed for at benytte lysets indvirken. Hun maler kun dette billede for det maleriske aspekt.
Et oliemaleri, ukendt tid, billedet kan ses på Skagens Museum
Maleriet er ikke atypisk med hensyn til indhold som er interiør fra hendes hus, eller hvis hun har været på besøg hos andre, for at male deres interiør eller deres hverdagsliv. .
Men udtryksformen er ikke helt, som den plejer at være, vi ser nærmest ekspressionistiske tendenser med den brændglødende væg, i stærk kontrast med potteplanten på bordet, ydermere ser vi et stærkt lysfelt på stolen. Det er som hun vil udtrykke en følelse med dette maleri – eller skulle det ikke snarere kaldes et eksperiment.
Oliemaleri fra 1892, billedet befinder sig på Skagens Museum
Personen på billedet er Anna Ancher, Michael Ancher skulle have malet omridset af hende. Lyskilden, petroliumslampen bliver skjult af Anna Ancher. Skæret fra lampen rammer møbler og stof omkring Anna og bliver på denne led kastet rundt i værelset. Skæret fra petroliumslampen skaber en intim stemning. Billedet er en slags impressionisme lidt i stil med Valmuer på et bord foran en læsende dame, på grund det elegante og intime.
Billedet er malet med olie i 1913 og er udstillet på Skagens Museum
Billedet er fra Anna Anchers atelier i huset på marksvej. Kompositionen er enkel og lige til, hun benytter et rundt bord, med en rund keramisk vase, i baggrunden har vi et rektangulært vinduesparti, alt sammen er meget enkelt. Når disse enkeltheder sættes sammen med Anna Anchers fine fornemmelse for farve og lysets betydning, så får vi en æstetisk nydelse, som Interiør med klematis..
I dugen ser vi genskæret fra vinduespartiet, maleriet indeholder flotte kontrastfarver fra de lyseblå gardiner til den gule gardinstang. Eller de violette klematis med dugens meget lyseblå farve.
Billedet er malet i med olie i 1915, biledet kan ses på Skagens Museum
Som så ofte før ser vi en kontrast mellem de hyppigt benyttede farver rosa og blå. De grønne buske i danner kontrast med de røde tage. Man kan roligt sige at Anna Ancher her har leget med farveskalaer, dette ses for eksempel på vejen og gavlen på det forreste hus.
Bagerst i billedet ses de skagenske klitter og det specielle lysskær fra Skagens himmel.
Billedet er meget kooristisk og kun anlagt på farvesammensætning, faveskalaer og kontraster, Personen der anes langt inde i billedet, figurerer også med en kontrast mellem rød og grøn.
En buket blomster i grøn vase.
Billedet er malet med olie i 1919, oliemaleriet kan iagttages på Skagens Museum
Hvilken koloristisk bombe!
Vi ser straks vasens skær i bordfladen og blomster som gengives svagt i bordfladen. De røde tulipaner fremhæves på grund af de mange hvide blomster, de hvide blomster forstærkes på grund af den gule sofa og bagvæg. Som det tydeligt ses på billedet er blomsterne i forgrunden og virker meget fremævet. Selvom blomsterne er så fremhævede, er resten af billedet stadigvæk meget detaljeret, for eksempel er vasen meget skinnende og realistisk udført, sofaen i baggrunden er der benyttet skygge i højre side af sofaen for at adskille armlænet fra hynderne.
Billderne er alle fra Ole Wivels bog Anna Ancher
Anna Anchers historie er baseret på hvad Ole Wivel har skrevet om hende.
Ole Wivels forklaring og fortolkning af billederne er brugt som inspiration, men direkte citater fra bogen forefindes ikke!