System til kvalitetsudvikling og resultatvurdering for Næstved Gymnasium og HF-kursus efter UVM's gymnasie- og hf-bekendtgørelser (§§ 107-118/56-62) og bekendtgørelse nr. 23 af 11. januar 2005

§1 Indledning

Kvalitetsudviklingen og resultatvurderingen tager ligesom undervisningen i øvrigt udgangspunkt i gældende bekendtgørelser samt i skolens værdigrundlag og målsætning og dens konkretisering:

Værdigrundlag

• skolen har en omgangsform, der er præget af åbenhed og tolerance
• skolen har en demokratisk praksis, der giver medindflydelse og medbestemmelse på skolens udvikling og dagligdag
• skolen har et højt fagligt niveau, der skal give eleverne faglige, almene sociale og personlige kompetencer
• skolen prioriterer engagement i det faglige og sociale miljø
• skolen kræver ansvarlighed i arbejde og samvær
• skolen er udviklingsorienteret fagligt, pædagogisk og socialt
• skolen ønsker kontinuitet og sammenhæng i skolens udvikling
• skolen har kontakt til omverdenen lokalt, regionalt og internationalt

§ 2 Beskrivelse af kvalitetssystemet

Kvalitetssystemet omfatter systematiske og regelmæssige selvevalueringer. Selvevaluering foregår løbende. Ved selvevaluering forstås en proces der består i at indsamle information og implementere procedurer, der muliggør kontinuerlige, systematiske og kritiske diskussioner om uddannelsesmæssige og undervisningsmæssige forhold i sammenhæng med institutionens tilrettelæggelse og gennemførelse af uddannelsen.

Formative evalueringer

Skolen foretager interne selvevalueringer med treårige temaer (nøgleområder). Alle, dvs. elever, kursister, lærere og ledelse indgår i og deltager i disse evalueringer. I bilag 1 findes en beskrivelse af skolens valgte nøgleområder for årene 2006 – 2008. Derudover evalueres undervisningen på de enkelte hold af lærer(e) og elever/kursister, og den enkelte elev/kursist evalueres i dialog med lærere, teamlærere og tutorer. Disse evalueringers sigte er fremadrettet.

Summative evalueringer

Den enkelte elev evalueres i forbindelse med undervisningen, f.eks. i forbindelse med skriftlige afleveringer og mundtlige oplæg samt ved karaktergivning og prøver. Disse evalueringer opsummerer tilbagerettet i forbindelse med undervisningen.

Ledelsesorganisering

I skolens ledelse har rektor det overordnede ansvar for det faglige og pædagogiske arbejde, men arbejdet med kvalitetsudvikling og resultatvurdering udføres i ledelsesteamet som helhed. (Henvisning til ledelsesorganisering)

§ 2.1 Fokus for kvalitetsudviklingen

Skolens værdigrundlag bestemmer indhold og strategi for de regelmæssige selvevalueringer. Ved de regelmæssige selvevalueringer skal følgende områder inddrages, dog således at ikke alle behøver at indgå i den enkelte evaluering:

• Elevernes/kursisternes personlige dannelsesproces
• Elevernes/kursisternes udvikling fra elever til studerende
• Elevernes/kursisternes faglige niveau
• Elevernes/kursisternes almene, personlige og sociale kompetencer i forhold til skolen
• Elevernes/kursisternes trivsel på skolen
• Elevers/kursisternes frafald og gennemførelse
• Lærerens kompetenceudvikling

§ 2. 2 Strategi for kvalitetsudvikling

Selvevalueringerne tilrettelægges og gennemføres med temaer og periodisering således at en udvikling kan følges, evt. i lyset af de ændringer i skolens arbejde som tidligere evalueringer har givet anledning til. De mål og emner som indgår i studieplanen, har en central plads i hver selvevaluering.

Vores tilgang har været at det skal være så simpelt som muligt at arbejde med kvalitetsudvikling. Så vi har taget udgangspunkt i den mest simple opstilling af faserne i et kvalitetsarbejde – nemlig kvalitetscirklen.

Her illustreres kvalitetsarbejdet som cirkulerende proces med[1]:

• Målformulering
• Gennemførelse af fastsatte planer udarbejdet på baggrund af de formulerede mål
• Evaluering af indsatsen
• Justering af indsatsen eller evt. målene

Helt fundamentalt drejer kvalitetsarbejdet sig om at sikre sig at man gør tingene godt nok (kvalitetssikringsbegrebet) – eller måske rettere om tingene kan være bedre (kvalitetsudviklingsbegrebet). EVA nævner følgende fem spørgsmål, som skoler med et velfungerende kvalitetssystem kan besvare:

1. Gør vi de rigtige ting?
2. Gør vi disse ting rigtigt?
3. Hvordan ved vi at vi gør tingene rigtigt?
4. Er andre uden for skolen enige med os?
5. Hvad gør vi nu?

Kvalitetskultur

Opstillingen af disse spørgsmål illustrerer hvor omfattende en proces der er tale om. Og snarere end et system er der tale om en tankegang eller en kultur der skal gennemsyre hele skolen som organisation. En skole der er kendetegnet ved en udbygget kvalitetskultur kan derfor – jf. de fem spørgsmål[2]:

• Dokumentere egen praksis og egne resultater
• Indhente relevante opfattelser internt og eksternt, f.eks. hos aftagere
• Bruge dokumentationen og opfattelserne som udgangspunkt for en åben dialog om undervisningen og skolens tilrettelæggelse af uddannelsen
• Vurdere behov for ændringer af praksis
• Omsætte disse behov i handling

Et kvalitetssystem skal med andre ord betragtes som et skridt i retning af etablering af en bredt forankret kvalitetskultur.

”Kvalitets-uret”

Gennemførelse

I forbindelse med den årlige drøftelse i SU (alternativt et relevant skoleudvalg) af skolens pædagogiske linje fremlægger ledelsen en sammenfatning af sidste skoleårs evalueringsresultater. Med den som grundlag og udgangspunkt udarbejder ledelsen et forslag til en handleplan for næste skoleår. Handleplanen bør formuleres således, at der indgår succeskriterier og mål eller delmål der kan evalueres. Hvert tredje skoleår (første gang i år 2006) fremlægger ledelsen i SU (alternativt et relevant skoleudvalg) de næste tre skoleårs evalueringstemaer. Handleplanen og evalueringstemaer høres i PR og elevråd. De konkrete evalueringsspørgsmål udarbejdes i et samarbejde mellem PR, ER og ledelsen. Ledelsen sørger for at opsamle og sammenstille nødvendigt statistisk materiale til evalueringer og handleplaner.

Konkret tilrettelægges selvevaluering efter grundforløbet i gymnasiet, efter introduktionsforløbet i 1. hf og i slutningen af hvert skoleår for alle klasser. I disse evalueringer indgår bl.a.

• hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter overgangen fra grundskolen og den faglige progression i uddannelsesforløbet,
• hvordan undervisnings- og arbejdsformerne understøtter uddannelsens formål,
• hvordan institutionen indhenter elevernes og kursisternes vurdering af tilrettelæggelsen af uddannelsesforløbet og hvordan vurderingen inddrages,

Skolens selvevalueringer er kun en del af evalueringsarbejdet. Den øvrige evaluering af elever sker bl.a. på følgende måder:

• vurdering af afleveringer
• samtaler mellem lærer og elev/kursist
• interne prøvekarakterer
• standpunktskarakterer
• årskarakterer
• årsprøver
• officiel eksamen

På hf gennemfører tutorer kursistsamtaler med den enkelte efter skolens retningslinjer om faglige mål og kompetencemål, og lærere og tutorer taler med kursisterne herom efter behov. Studiebogen inddrages i overensstemmelse med bekendtgørelsens og skolens bestemmelser om brug af studiebogen.

I gymnasiet gennemfører teamlærerne Studie Udviklings Samtaler (SUS) med eleverne efter skolens retningslinier.

Undervisningen på hvert hold evalueres løbende. Mindst en gang hvert semester foretages der en skriftlig evaluering af undervisningen. Denne evaluering kan efter lærerens valg gennemføres elektronisk. Lærer og elever diskuterer resultaterne af evalueringen, og resultaterne og aftaler om den kommende undervisning nedskrives kortfattet i et referat som lægges i klassens/holdets rum på skolens intranet. Dette referat opbevares samtidig af læreren og er rektors mulighed for at være informeret om udbyttet af undervisningen, jf. Gymnasie- og Hf-bekendtgørelsernes § 108/§ 57. Evalueringerne opbevares indtil klagefristen vedr. karakterer til studentereksamen og hf eksamen er udløbet.

Ledelsen følger generelt skolens karakterer ved officielle eksaminer og censorindberetninger herfra. Ledelsen opsøger aktivt resultater der viser hvordan skolens elever klarer sig i uddannelsessystemet og eventuelt på arbejdsmarkedet efter dimissionen, bl.a. ved at indhente udtalelser fra censorer og aftagere. Når disse resultater foreligger, indgår de i ledelsens årlige sammenfatning af evalueringsresultater.

Procedurer for ajourføring og udvikling af lærernes kvalifikationer

Hvert år gennemfører lærerne en selvevaluering af egen kompetenceudvikling. Dette sker i forbindelse med årlige MUS samtaler, hvori også indgår evalueringsresultater af lærerens undervisning og eksamensresultater. På denne baggrund opstilles mål for den enkelte lærers kompetenceudvikling, og ledelsen udarbejder en plan for den samlede efter – og videreuddannelse. Denne plan høres i PR og drøftes i skolens Medudvalg/Samarbejdsudvalg.

Virkning og handleplaner

Når resultater af evalueringen foreligger, drøftes disse i SU (alternativet et skoleudvalg). Herefter sker der følgende:

• Lærerteamet drøfter på et møde, hvor ledelsesrepræsentanten deltager, de fælles resultater for hver studieretning/grundforløb. Det aftales hvem i lærergruppen der skal diskutere resultaterne med elever. Handleplaner for det enkelte hold udarbejdes sammen eleverne
• Faggrupper gennemgår sammen med en ledelsesrepræsentant resultater der er relevante for en bestemt faggruppe. Handleplaner for faggruppens arbejde det næste år udarbejdes i fællesskab mellem ledelsen og faggruppen
• Ledelsen skriver en sammenfatning af resultaterne på skoleniveau.
• Ledelsen taler med den enkelte lærer/det enkelte lærerteam/faggruppen/studievejledergruppe m.v. hvis der er bemærkelsesværdige resultater, og der lægges en plan for hvordan problemer kan løses. Særligt gode resultater bemærkes også med henblik på at de kan bidrage til at udvikle 'den bedste praksis' på området ved at lærere og/eller elever gennemgår baggrunden i egnede fora.
• Til sidst udarbejder ledelsen sin sammenfatning af resultaterne til fremlæggelse i SU (relevant skoleudvalg), jf. ovenfor, og bestyrelsen får forelagt evalueringsresultat, handleplan og evalueringstemaer efter høring i PR og ER. I forbindelse med denne forelæggelse skal ledelsen pege på de områder hvor evalueringsresultater og handleplan kunne begrunde en anden fordeling af skolens ressourcer, fx til læremidler, fysiske rammer, it eller efteruddannelse og kompetenceudvikling.

§ 3 Opfølgning på og information om kvalitetsudvikling på skolen

På grundlag af selvevaluering udarbejder institutionen skriftlige opfølgningsplaner.

Opfølgningsplanen skal indeholde ændringsbehov, løsningsforslag og operationelle kvalitetsmål, ligesom det skal fremgå af opfølgningsplanen, hvilke handlinger institutionen iværksætter som led i opfølgningen og inden for hvilken tidsplan, handlingerne vil blive iværksat.

Ledelsen sørger for at sammenfatninger af evalueringsresultater og handleplaner for de sidste tre år altid ligger på skolens hjemmeside.

De seneste to opfølgningsplaner skal være tilgængelige på institutionen og på institutionens hjemmeside. Ved offentliggørelsen af evalueringsresultater må ingen enkeltpersoner uden for ledelsen blive negativt eksponeret.

Bilag 1

Nøgle område 1.Fastholdelse af elever og kursister/Formindskelse af frafald og fravær.

M.h.p. at fastholde elever og kursister opstilles handleplan for de kommende tre år. I denne handleplan bør indgå:

• Undervisningens tilrettelæggelse, arbejdsmetoder m.m.
• Studievejledningen
• Indsatsen imod fravær fra administration/ledelsen
• Lektieværksteder som hjælp
• Rollefordeling mellem team/studievejleder/ledelse
• Skolens frivillige aktiviteter/sociale miljø
• Samarbejde med UU om indsats mod særligt truede elever

Forslag til handleplanen opstilles selvstændigt for hver af de relevante aktører og sammenfattes af ledelsen.

3. Læremidlernes anvendelse i undervisningen

Fokus bør være:

· Afklaring af hvilke lærermidler der anvendes

· Fordele og ulemper ved anvendelse af forskellige typer læremidler i undervisningen (herunder E-læring)

· Lærernes overvejelser vedr. valg af læremidler

· Elevernes overvejelser vedr. læremidler og læring

Handleplan:

Der indledes med en screening som kortlægger brugen af læremidler samt elevers og læreres overvejelser vedr. læring og valg af læremidler.

Der opstilles konkret handleplan og udarbejdes succeskriterier efter den indledende screening.

---

[1] ”Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium”, Danmarks Evalueringsinstitut, 2005, s. 16

[2] Lettere omskrivning af EVA’s beskrivelse i ”Kvalitetsarbejde i det almene gymnasium”, Danmarks Evalueringsinstitut, 2005, s. 20,